Rafael Nadals titelforsvar på Wimbledons grønne græs er i fare.
Spanieren, som sidste år besejrede Roger Federer i en episk finale over fem sæt, har problemer med det ene knæ, og læger i Barcelona er i øjeblikket i gang med at se nærmere på skaden, der holder den 22-årige ude af en række af de klassiske opvarmningsturneringer forud for det store showdown på The All England Lawn Tennis & Croquet Club.




























