Danmarks højest rangerede tennisspiller på herresiden, Frederik Løchte Nielsen, tabte i anden runde af Købstædernes ATP Challenger i Kolding med 3-6, 4-6 til den fjerdeseedede hollænder Thiemo de Bakker.
De Bakker har haft en fantastisk sommer med fire turneringssejre i træk på challenger-niveau og er med raketfart på vej op ad verdensranglisten, hvor han lige nu er nummer 114. Så for Frederik Løchte Nielsen, der er 290, var det som sådan ikke et uforudsigeligt nederlag.




























