Efter næsten fire måneders pause skulle Venus Williams have gjort comeback i næste uges WTA-turnering i Bruxelles, men arrangørerne af den belgiske turnering har nu modtaget afbud fra den amerikanske tennisspiller.
Dermed er det også yderst tvivlsomt, om den 30-årige tidligere verdensetter kommer til start i French Open, hvor hun ellers har været fast deltager siden 1998 med finalepladsen i 2002 som bedste resultat.




























