Spanske David Ferrer fik en vigtig og noget overraskende premieresejr ved ATP-sæsonfinalen i London, da han i dag besejrede skotten Andy Murray i to sæt, 6-4, 7-5.
Murray var som nummer tre på verdensranglisten favorit forud for mødet med Ferrer, der er nummer fem i verden, men det var ikke desto mindre spanieren, som kom bedst ud af den ellers tætte dyst.




























