Det kortvarige og kiksede parløb mellem Caroline Wozniacki og den spanske træner Ricardo Sanchez var måske slet ikke kommet i stand, hvis ikke eksperter og kommentatorer havde kritiseret danskerens træning og manglende Grand Slam-triumf.
Den tidligere verdensetters far, Piotr Wozniacki, fortæller i hvert fald til Ekstra Bladet, at han begyndte at tro på de mange gode råd fra omverdenen.




























