Den regerende mester Novak Djokovic er klar til at forsvare sin titel ved Sony Ericsson Open i Miami. Natten til lørdag besejrede Djokovic, nummer ét på verdensranglisten, den 21.-seedede argentiner Juan Monaco med sætcifrene 6-0, 7-6.
Første sæt var overstået efter bare 27 minutter, mens andet sæt varede over halvanden time. I finalen skal serberen møde Andy Murray fra Skotland. I 2009 stod de to også over for hinanden i Miami med Murray som vinderen.




























