Caroline Wozniacki var fuldstændig væk og virkede mentalt nede, da hun onsdag tabte til verdens nummer 96, rumæneren Irina-Camelia Begu, i første runde ved grand slam-turneringen US Open.
Det vurderer den tidligere topspiller i tennis Peter Bastiansen, som dog også tror, at Wozniackis knæskade har hæmmet danskeren, selv om hun ikke har brugt skaden som undskyldning for nederlaget.




























