Russeren Anastasia Pavlyuchenkova blev pulveriseret med cifrene 6-2, 6-1 i årets første WTA-finale mod Serena Williams, som hun er en stor beundrer af - og som hun nu har tabt til fire gange ud af fire mulige.
»Når jeg spiller mod dig, så er det som om, jeg ikke ved, hvordan man spiller tennis«, lød det anerkendende fra verdensranglistens nummer 36 efter finalenederlaget i Brisbane til det amerikansk ikon, der blot skulle bruge 50 minutter på at sikre sig sæsonens første titel og karrierens 47. i alt.




























