Verdensranglistens nummer seks, Petra Kvitova, er klar til lørdagens finale ved Wimbledon. I torsdagens første semifinale vandt hun det rent tjekkiske opgør mod Lucie Safarova med cifrene 7-6, 6-1.
Safarova, der rangerer som nummer 23 i verden, bed dog godt fra sig som underhund i kampens første del. Hun var for første gang i en grand slam-semifinale.




























