Tusindvis af kroatiske fans havde ekstraordinært fået billet, da Goran Ivanisevic mandag 9. Juli 2001 servede sig ind i tennishjerter over hele verden. Kroaten var på et wildcard nået helt til finalen ved Wimbledon, hvor han i den fjerde finaleoptræden lykkedes med at hjemføre den første og eneste Grand Slam-titel i karrieren.
Folkets finale bliver opgøret mellem Goran Ivanisevic og Patrick Rafter kaldt, da regnvejr havde udskudt kampen, hvilket betød, at tusinder af kroater og australiere havde fået adgang til forretningsfolkenes vip-billetter. Stemningen på Centre Court i London mindede mest af alt om en fodboldlandskamp, hvilket har gjort kampen mytisk i en sport, hvor publikum kun sjældent bliver bemærket.




























