Wozniacki knuser fejlprogrammeret italiener

Fremgang. Det kan umuligt går dårligere end sidste år i Paris for Wozniacki. I 2014 røg hun nemlig ud i 1. runde.
Fremgang. Det kan umuligt går dårligere end sidste år i Paris for Wozniacki. I 2014 røg hun nemlig ud i 1. runde.
Lyt til artiklen

Italieneren Karin Knapp er en god tennisspiller. Hun kan en masse med ketsjer og bold, og hendes offensive og satsende stil er publikumsvenlig og til at forstå.

Men når en af verdens bedste defensivspillere står på den anden side af nettet, så skal størstedelen af slagene sidde så yderligt, at modstanderen ikke kan agere.

Og i 1. rundekampen ved French Open i Paris var hovedparten af 27-årige Karin Knapps slag for yderligt placeret. Italieneren sluttede matchen mod Caroline Wozniacki med voldsomme 51 uprovokerede fejl – og danskeren vandt 6-3, 6-0.

Efter lidt indledende vanskeligheder mod den vildt satsende og hårdtslående Knapp, der også leverede et hav af flotte og spektakulære vinderslag, kom første sæt i hus efter en times spil. Alene de tre første partier i matchen tog en halv time at afvikle.

Tysker er næste forhindring

I andet sæt var der klasseforskel. Wozniacki holdt for det meste sin position på baglinjen og styrede begivenhederne med sine tunge grundslag og fik det ene point efter det andet foræret af den fejlprogrammerede italiener, der altså ryger ud af Paris med et ’æg’.

Caroline Wozniacki møder tyskeren Julia Görges i 2. runde. Kampen mod verdens nummer 72 spilles formentlig torsdag. Julia Görges er tidligere top-20-spiller.

Wozniacki-Knapp parti for parti

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her