Som hun stod der på banen i Beijing efter en sejr på 6-3, 6-2 over tjekken Petra Kvitova i ottendedelsfinalen, smilende fra det ene øre til det andet og smykket med sko, kjole, ur og ketsjer fra sine sponsorer, lignede Caroline Wozniacki den sportslige og økonomiske succes, hun er. Det er otte år siden, at hun som 12-årig og med metalbøjle på tænderne proklamerede, at hun godt kunne tænke sig at være verdens nummer 1.
FOTO Følg Carolines vej fra junior til verdensetter
I går – og tusindvis af træningstimer senere – blev drømmen til virkelighed. Historisk bedrift Tennis er en af verdens største sportsgrene, og så meget desto større er hendes historiske bedrift.






























