Han er en af favoritterne ved Australien Open, men med i bagagen har den tyske stjerne Alexander Zverev et par alvorlige sager fra privatlivet, der er brandvarme emner blandt iagttagere af den ædle ketsjersport, samt en ny tillidspost.
26-årige Zverev er netop blevet valgt ind i de professionelle spilleres organisation ATP’s spillerråd, og anklagerne om partnervold og posten som medlem af spillerrådet kan i fremtiden komme til at kollidere.


























