Søndag eftermiddag køres Svensk Trav-derby på Jägersro-banen i Malmø. Elleve hingste og en hoppe stiller op til kamp om førstepræmiens 1,6 millioner skr. på distancen 2640 meter.
Løbet har været kørt siden 1928, men ifølge statistikken er det endnu aldrig sket, at en ubesejret hest er gået til tops. Det sker nu, hvis den røde vallak Commander Crowe med Johnny Takter skærer mållinjen først. I Danmark lykkedes det Treasure Ås og Erik Bergløf i derbyet 1995 at vinde sejr nr. 16 i ligeså mange forsøg, hvorefter den blev slået i derbyrevanchen i Aalborg.




























