Grand Circle-programmet i Skive havde meget flotte opvisninger ved siden af storløbene, og Nobodybeatsthebeat understregede igen for Birger Jørgensen, at hun er det største talent blandt toårige hopper i dansk travsports 123-årige historie.
Nobodybeatsthebeat fortsætter med at slette banerekorder, nu for aldersklassen på normaldistancen i Skive. Toårshoppen Chess Garbo havde præsteret 1 minut 20,6 sekund i gennemsnit pr. kilometer på 2100 meter, toårshingsten Goodyear havde løbet 1:19,8, men uden at være kørt i bund passerede Birger Jørgensen efter en bevidst rolig indledning målstregen til vindertid 1:17,8!



























