Thomas Fischer startede stortalentet Molar ret sparsomt i fjor. Det blev til to sejre, men også galop ved et par tilfælde, hvor hesten lignede en sikker vinder.
»Han trænger til noget rutine, og derfor sender jeg ham ud allerede nu. Vi har trænet rutinen i arbejde, men løb er jo noget andet. Vi har fortsat ambitioner om derby med hesten, specielt fordi han er rigtig stærk, og det er klart, at han på nuværende tidspunkt hverken er tunet eller er på højde med årgangens bedste«, siger Thomas Fischer.




























