Lutfi Kolgjinis superhest Going Kronos fik løbet ”serveret”, men så var den til gengæld også overlegen i udtagelsen til Olympia-travet på Jägerso-banen lørdag eftermiddag.
Løbet startede med, at Torvald Palema (Åke Svanstedt) fløj til føring, og i løbet af ret kort tid placerede Franck Nivard den franske stjerne Kito du Vivier udvendigt. Åke Svanstedt holdt tempoet oppe med en for hidsig Torvald Palema, mens Lutfi Kolgjini efter en rolig start fik lejlighed til at køre Going Kronos frem i andet par udvendigt.



























