Åby-banen i Gøteborg kører søndag udtagelsesløb til Kong Gustav V:s pokal, og blandt opgørene er en afdeling, hvor Steen Juuls tyskfødte Cantal Hall De møder superstjernen Adrian Chip (Robert Bergh).
Selv om Cantab Hall både i fjor og i år har vist klasse og form, venter man ikke at se nogen trussel fra den eller de øvrige deltagere mod Adrian Chip, der i fjor blev nummer to i Hambletonian Stake (bag Donato Hanover) i USA og senere vandt Orsi Mangelli-storløbet i Milano. Alt i alt vandt Adrian Chip 6,6 mill.skr. i sæsonen og præsterede kilometertid 1:09,4.




























