Galoptræner Søren Jensen er meget tilfreds med syvårige Fly Society, selv om han kun vurderer formen til at være 80 procent af det optimal, fordi den næsten sorte hingst i vinter har været gjort klar til hingstekåringen i Dansk Varmbold i Herning i marts.
»Det har gjort ham rigtig godt at gå dressur op til kåringen. Sidste år havde han nogle problemer med ryggen, men nu er han blevet bred som en Herefordtyr over ryggen, så mange muskler har han fået«, fortæller Søren Jensen.




























