»Tænk, at man kan være så heldig«, var Ingemarie Due Nielsens helt spontane reaktion, da hun modtog Lady Lily i vindercirklen efter sejren i Goffs Klampenborg Store Sprint.
Med et dirrende smil måtte hun dog indrømme, at det ikke kun handlede om held, men også om at gå efter det bedste af det bedste. Sidste år betalte hun og hendes mand, Torkild, nemlig omkring en halv million kroner for den evnerige hoppe i England.




























