Amatørkusken Svend Aage Jensen har været en del af travsporten i mere end halvtreds år, men han kører stadig fine væddeløb, og han afsluttede fredag aften V5-spillet i Charlottenlund ved at vinde efter en flot finish med Indiana Simoni.
Til nytår falder han for aldersgrænsen, men han vil sikkert fortsat træne i stalden hos Jens Simoni, der står med ansvaret for Indiana Simoni.



























