Fredrik Reuterskiöld var dagens helt på Jægersro, da Svenskt Derby søndag eftermiddag endte med et opgør mellem to af hans deltagere, Swing That Cat med Manuel Martinez i sadlen, og Tertio Bloom, der blev redet af danske Kim Andersen.
Langt foran det øvrige felt forsøgte Kim Andersen med Tertio Bloom at nå op til Swing That Cat, der var stukket af lige før opløbet, men Swing That Cat kunne holde hjem og løb med førstepræmien på godt en million svenske kroner.




























