Omar Pelle synes at være sine halsproblemer kvit, i hvert fald har han trænet godt og normalt i sin første rigtige træning efter behandlingerne, fortæller Steen Juul.
Planen er nu, at han skal have tre gange hurtigtræning, før han bliver skrevet til start i derbyweekenden. Det er måske på grund af løbsudskrivningen spørgsmålet, om han kan få plads i et rent 3-årsløb på selve derbydagen, men vi forsøger, og hvis det ikke lykkes, og han fortsat arbejder fint og er klar, vil vi i stedet forsøge at få ham med i et løb om fredagen (før derbyet).




























