For en uge siden startede Yourmypuck og Nicolaj Andersen i en ’for hård’ klasse i Lunden. Efter en lille forsinkelse blev det til et inderbaneløb, og med et godt angrebshul kom hun flyvende til en stærk fjerdeplads i rekordforbedring. Havde løbet været 100 meter længere, var hun nok blevet nummer to!
Torsdag aften var parret så til start i Nykøbing – som favorit. Der var blevet lagt mærke til hendes Lunden-løb. Hvad skete der nu. Fra spor nr. 7 i starten var hun godt med, men blev ’sat af’ i tredje spor de første 800 meter uden at kunne komme ind i feltet, selv om Nicolaj søgte plads.




























