Efter samråd med Nicolaj Andersen har vi ladet Omar Pelle kastrere.
Nicolaj fortæller: ”Jeg synes, at han var blevet for hård mod sig selv og andre, og at han stressede for meget hjemme i folden. Jeg er overbevist om, at han vil få en roligere og bedre tilværelse med et bedre socialt liv med andre heste. Dyrlægen konstaterede ’en rotende sten’ , og det er faktisk muligt, at den kan have give ham en ømhed, der har nedsat præstationsevnen i visse løbssituationer. Det er dog kun en teori indtil videre. Operation forløb som planlagt, og efter nogle dage med penicillin og en lille pause har vi genoptaget træningen. Der behøver ikke at gå mere end omkring tre uger, før vi ser ham igen i væddeløbene, for han har næppe tabt meget form ved indgrebet og den lille pause”.




























