Den verdensomspændende internetsøgemaskine Google sender på åbningsdagen for de vinterolympiske lege et umisforståeligt budskab til Rusland: Vi er imod landets love, der begrænser bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelles rettigheder.
Google har ændret sin ikoniske søgemaskine ved over søgefeltet at bringe en grafisk illustration af vinteratleter, der udfører deres sport over et bælte af regnbuens farver. Atleterne står på ski, kælker, spiller ishockey, spiller curling, står på kunstskøjter og kører på snowboard.




























