0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vejrudsigten lover 18 grader i Sotji

Der er ikke just vintervejr i OL-værtsbyen Sotji. Men arrangørerne forsikrer, at det ikke får indflydelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alessandro Trovati/AP
Foto: Alessandro Trovati/AP

Kontrast. Der er noget koldere i bjergene, hvor skikonkurrencerne foregår. Nede i Sotji-by er det meste af den olympiske action henlagt til haller: Ishockey, skøjteløb og curling.

Vinter-OL 2014
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Vinter-OL 2014
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens foråret lader vente på sig herhjemme, har de ingen problemer med at holde varmen i OL-værtsbyen Sotji.

Vejrudsigten for torsdag lover temperaturer op til 18 grader, og det er ikke unormalt for årstiden i kystbyen ved Sortehavet, der har subtropisk klima.

Indtil videre er det dog lykkedes at følge det planlagte OL-program uden større problemer, bortset fra at et par træninger hist og her er blevet aflyst.

Og det skulle meget gerne fortsætte sådan, siger Den Internationale Olympiske Komités (IOC) pressetalsmand, Mark Adams.

»Jeg har forstået, at der kommer sne i weekenden, hvor temperaturen også vil falde, men jeg er ikke meteorolog, så jeg kan ikke vide mig helt sikker«, siger han til nyhedsbureauet dpa.

Sneen er lagret
Indtil videre har værterne klaret vejrudfordringerne ved at tilføre kunstig sne, som man på forhånd har sørget for at lagre i tonsvis for at være forberedt på det værste.

Samtidig foregår skikonkurrencerne i Rosa Khutor, som ligger mere end 1.000 meter over havets overflade og derfor oplever langt lavere temperaturer end ved kysten.

En del atleter har dog klaget over sneen, der til tider har været temmelig våd og tung.

Men, som Mark Adams minder om, så var der også problemer med sneen ved legene i Vancouver for fire år siden.

Her var vejret også mildt, samtidig med at det regnede en del i skiområderne Whistler og Cypress Hill. Det gav arrangørerne store udfordringer med at holde pisterne i ordentlig stand.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere