De danske curlingkvinder sluttede af med en sejr ved vinter-OL i Sotji. I den niende kamp blev det til sejr på 8-7 over Storbritannien. Der måtte dog et stort comeback og en ekstra ende til, inden den danske sejr var en realitet.
Allerede inden kampen stod det klart, at Danmark ikke kunne nå semifinalen. Men de danske kvinder var motiveret for at nå målsætningen om top-6, hvilket lige præcis lykkedes.




























