Læger uden Grænser glæder sig over, at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) har meldt ud, at Danmark giver 20 millioner kroner til bekæmpelse af virussen ebola i Vestafrika.
»Danmark har nu reageret på vores og Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger. Det er vi rigtig godt tilfredse med«, siger Michael Gylling Nielsen, der er direktør i den danske afdeling af Læger uden Grænser.


























