0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om EP19

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Det var formentlig svært at finde den grimasse, der passede, da det stod klart, at DF indkasserede en kæmpe valglussing til EP-valget.

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF-top er i vildrede over elendigt EP-valg

Dansk Folkeparti fik blot ét mandat ved EP-valget. I 2014 fik partiet fire mandater og var størst i Danmark.

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dagen derpå er toppen i Dansk Folkeparti i vildrede over partiets resultat ved søndagens valg til Europa-Parlamentet.

Det siger næstformand Søren Espersen.

»Vi har ikke haft tid til at sunde os endnu, for vi er meget overraskede over det, der er sket«.

»Vi fik et elendigt valg. Vi er i vildrede, fordi rundt omkring i Europa er der EU-skeptiske partier som os, som stormer frem og bliver store«.

»Det skete for os i 2014, og nu daler vi sådan her. Det har vi svært ved at forstå. Vi er lidt forvirrede på et højere niveau, tror jeg«, siger Espersen.

Vi er lidt forvirrede på et højere niveau, tror jeg

DF fik fire mandater i 2014, hvilket gjorde DF til det største danske parti i Europa-Parlamentet. Ved søndagens valg måtte DF nøjes med blot ét mandat.

I 2014 fik DF 26,6 procent af stemmerne. Søndag blev det blot til 10,7 procent af stemmerne.

Stemmesluger

Med til historien hører også, at Morten Messerschmidt - DF's spidskandidat til Europa-Parlamentet ved de seneste to valg i 2009 og 2014 - nærmest ene mand sikrede DF fire mandater i 2014.

Messerschmidt fik 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer, der nogensinde er givet i Danmark.

I år var han ikke opstillet, da Messerschmidt vil vælges ind i Folketinget i stedet for. Her er der valg 5. juni.

Det er folketingsmedlem Peter Kofod, der er DF's spidskandidat i år og dermed skal sidde i Europa-Parlamentet de kommende fem år.

DF fik flere stemmer end De Radikale, som dog får to mandater i Europa-Parlamentet. De Radikale var nemlig i valgforbund med Alternativet, som ikke kom ind.

Ved valgene til Europa-Parlamentet indgår partierne såkaldte valgforbund. Det betyder, at partier kan få mandater, selv om de ikke selv har stemmer nok til det.

Valgforbundene betyder, at overskydende stemmer, der ikke giver et parti et mandat, kan gå til et andet parti i valgforbundet.

Vores egen skyld

Espersen vil ikke »jamre« over den kendsgerning, siger han.

»I 2014 fik vi fire mandater uden at være i valgforbund. Det her er kun vores egen skyld, siger Espersen, der konstaterer, at der ikke er partier, som har vist interesse i at være i valgforbund med DF og omvendt«.

Nu kigger DF frem mod folketingsvalget 5. juni. Her står DF også skidt i målingerne.

I Ritzau Index, som er et vægtet gennemsnit af meningsmålinger, står DF til 11 procent af stemmerne. Ved folketingsvalget 2015 fik DF 21,1 procent af stemmerne.

»Vi må se i øjnene, at det også er en nedgang, vi får der«, siger Espersen om folketingsvalget i næste uge.

Men det er to adskilte valg, vurderer Espersen, som tror, at DF har en »bedre platform at stå på« frem mod 5. juni.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?