Adolf Eichmann på den første dag under retssagen mod ham i Israel. - Foto: AP
Foto: POLFOTO

Adolf Eichmann på den første dag under retssagen mod ham i Israel. - Foto: AP

Internationalt

Rapport: CIA beskyttede topnazist

USA dækkede over Adolf Eichmann for at beskytte højtstående vesttyskere, viser CIA-dokumenter.

Internationalt

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA holdt vigtige oplysninger tilbage om den nazistiske krigsforbryder Adolf Eichmann.

Det skete for at hjælpe med at beskytte højtstående vesttyskere fra at få afsløret deres egen fortid i nazi-tiden, viser CIA-dokumenter, der netop er blevet offentliggjort.

Kunne være pågrebet i 1958
Et memorandum fra 1958 fra den vesttyske efterretningstjeneste informerede CIA om, at Eichmann, der som højtstående Gestapo-officer havde et hovedansvar for udryddelsen af Europas jøder, skjulte sig i Argentina under navnet 'Clemens'.

»Det ser ud til, at Vesttyskland kunne have pågrebet Eichmann i 1958, hvis det havde ønsket det«, siger historikeren Timothy Naftali fra Virginias Universitet.

Men det skete ikke:

»Nyligt offentliggjort CIA-materiale indikerer, at der på det højeste regeringsniveau i den daværende vesttyske regering under Konrad Adenauer var bekymring for, hvad Eichmann kunne sige, hvis han blev stillet for retten«, siger Naftali.

Naftali mener, at CIA hjalp Adenauer-regeringen, hvor det skulle være den nationale sikkerhedsrådgiver, Hans Globke, der kunne få afsløret sin nazistiske fortid.

27.000 dokumentet frigivet
I alt 27.000 dokumenter fra CIAs arkiver, der omhandler USAs forhold til tidligere nazister, er netop blevet offentliggjort.

CIA kunne have givet oplysningerne videre til Israel, som gennemførte sin egen jagt på Eichmann.

Det var israelerne, der i 1960, fangede Eichmann, der blev stillet for en domstol i Jerusalem og henrettet i 1962.

/ritzau/

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce