USA vil have en ny slags atombombe på lager

Ny amerikansk atomstrategi peger på, at truslen fra Rusland er steget. Derfor skal USA's arsenal moderniseres.

Internationalt

USA vil modernisere sit atomarsenal ved blandt andet at udvikle en ny og mindre atombombe, der er beregnet til at blive brugt på en slagmark.

Det viser den nye atomstrategi, der er blevet offentliggjort fredag.

De nye tiltag kommer ifølge det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, som et modsvar på en stigende trussel fra primært Rusland.

»Dette er et svar på Ruslands udvidelse af sin kapacitet og landets strategi og doktrin«, skriver forsvarsminister Jim Mattis.

»Denne udvikling - sammenkoblet med Ruslands annektering af Krim-halvøen og atomtrusler mod vores allierede - markerer Moskvas tilbagevenden til et forsøg på at blive stormagt«, lyder det videre.

Strategien, der senest blev opdateret i 2010, peger også på truslen fra Nordkorea, Iran og Kina, men fokuserer altså primært på Rusland.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce