0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Lektor: Demokraters søgsmål kan hvirvle mere Trump-snavs op

Der kan være et politisk og taktisk mål med at sagsøge folkene bag Donald Trumps valgkampagne, mener lektor.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når det demokratiske parti fredag har lagt sag an mod en lang række personer, hjemmesiden WikiLeaks og Rusland, så handler det formentlig ikke om den millionstore erstatning, som søgsmålet omtaler.

Det vurderer Robin Elizabeth Herr, der er jurist fra Columbia Law School og har arbejdet som ekstern lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Hun tror, at Demokraterne er frustrerede over den langsommelige proces i den igangværende undersøgelse af forløbet omkring det seneste valg. Det er den proces, som den særlige undersøger Robert Mueller er i gang med.

»Det her kan være en måde at lægge yderligere pres på Trump og hans regering uden om det, der foregår under Mueller«.

»Det er en måde at prøve at sørge for, at de sagsøgte bliver tvunget til at svare på flere spørgsmål, så der kommer mere information ud«, vurderer Robin Elizabeth Herr.

Midtvejsvalg spiller ind

Hun fortæller, at der er tale om to vidt forskellige sager. Men de kan supplere hinanden.

»Muellers undersøgelse er en kriminalsag, hvor regeringen så at sige undersøger sig selv i justitsministeriets regi«.

»Mens det her er en civilsag. Den er anlagt af et privat foretagende, som Det Demokratiske Parti reelt er«, siger hun.

I overvejelserne omkring søgsmålet har det givetvis spillet ind, at det amerikanske midtvejsvalg nærmer sig.

»Meget afhænger af den rapport, som Mueller udgiver, og timingen af den i forhold til valget i efteråret«.

»Måske frygter demokraterne, at Mueller konkluderer, at der ikke er foregået noget kritisabelt. Og så har de måske det her at falde tilbage på«, siger Herr.

Hacket computere

Hun hæfter sig dog ved, at det slet ikke er sikkert, at søgsmålet ender i retten. Det kræver nemlig, at en dommer siger god for det. Dommeren skal blandt andet vurdere, om der rent faktisk er mulighed for at hive de sagsøgte i retten.

»Det er slet ikke sikkert, at USA overhovedet kan sagsøge Rusland, selv om man normalt strækker sig langt for at retsforfølge udlændinge«.

»Men det kan være, at det kræver, at de kommer til frivilligt til USA«, siger Robin Elizabeth Herr.

Demokraternes søgsmål retter sig mod blandt andre den russiske regering, Trumps valgkampagne og WikiLeaks. De beskyldes for at have samarbejdet om at stikke en kæp i hjulet på Demokraternes valgkamp i 2016.

Påstanden er, at de blandt andet har hacket demokraters computere og derigennem har stjålet fortrolige oplysninger, som blev brugt i valgkampen.

Donald Trump har flere gange benægtet ethvert kendskab til dette. Han er ikke selv at finde på listen over sagsøgte.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden