Det plejer at være udlændingepolitik og sundhed, der topper i meningsmålingerne, når danske vælgere bliver spurgt om de vigtigste politiske emner.
Men når det handler om EU og Europa-Parlamentet, er det klimaet og miljøet, der har sneget sig ind på førstepladsen i det netop udkomne Eurobarometer, som er EU-Kommissionens måling af den europæiske befolknings EU-følelser. De to emner kommer endda foran normale ’topscorere’ som terrorbekæmpelse og indvandring.


























