Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Peter Strzok blev fjernet fra den særlige efterforsker Robert Muellers team for et år siden, da det kom frem, at han tidligere havde sendt nogle sms'er, som var kritiske over for Trump.
Foto: Evan Vucci/AP

Peter Strzok blev fjernet fra den særlige efterforsker Robert Muellers team for et år siden, da det kom frem, at han tidligere havde sendt nogle sms'er, som var kritiske over for Trump.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FBI fyrer Trump-kritisk agent

Alle amerikanere bør være dybt foruroligede over fyringen af tidligere Ruslands-efterforsker, siger advokat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har fyret en af de personer, der tidligere var en del af efterforskningen af mulig russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Peter Strzok blev fjernet fra den særlige efterforsker Robert Muellers team for et år siden, da det kom frem, at han tidligere havde sendt nogle sms'er, som var kritiske over for Trump.

Sent fredag blev Strzok så også fyret fra FBI, oplyser hans advokat mandag.

Advokaten, Aitan Goelman, kritiserer fyringen og siger, at den kommer efter politisk pres. Fyringen sker 'for at straffe agent Strzok for at ytre sig politisk, hvilket er beskyttet i forfatningen'.

Advokaten mener, at fyringen 'bør være dybt foruroligende i alle amerikaneres øjne' og understreger, at Strzok ikke har ladet sine politiske overbevisninger påvirke sit arbejde.

Den 48-årige Peter Strzok har været ansat i FBI i flere år og var blandt andet en af de ledende efterforskere af demokraten Hillary Clintons brug af en privat e-mailserver.

Strzok er den tredje højt placerede person, der bliver fyret fra FBI i Trumps regeringstid. Han er gentagne gange blevet kritiseret af præsidenten på Twitter.

FBI-agenten og hans kæreste, tidligere FBI-advokat Lisa Page, udvekslede sms'er i valgkampen, der var kritiske over for Trump. I beskederne betegnede de rigmanden fra New York som en 'idiot' og et 'modbydeligt menneske'.

Trump har blandt andet henvist til disse sms'er, når han utallige gange har hævdet, at Mueller-undersøgelsen er 'en heksejagt'.

Tidligere FBI-direktør James Comey blev fyret af Trump i maj 2017 efter kritik af hans håndtering af Hillary Clintons e-mailsag.

FBI har ikke kommenteret fyringen af Strzok.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden