0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mike Segar/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix

»Jeg tvivler ikke på, at hvis angrebet på dr. Ford var så slemt, som hun siger, så ville der øjeblikkelig være foretaget en anmeldes til de lokale politimyndigheder af enten hende selv eller hendes kære forældre«, skriver Trump på Twitter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump kræver beviser for sexanklager mod dommer

Præsident mener, at hvis højesteret-nomineredes sexovergreb var slemt, så må det være meldt til politiet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's præsident, Donald Trump, angriber i et tweet en kvinde, der anklager hans nominerede til højesteret, Brett Kavanaugh, for forsøg på voldtægt.

Trump kræver, at kvinden, Christine Blasey Ford, fremlægger beviser for, at hun som teenager blev seksuelt forulempet af Kavanaugh. Hun er i dag underviser på et college i Californien.

Præsidenten siger, at Kavanaugh er under angreb fra 'radikale venstreorienterede politikere', der forsøger at forpurre en afstemning i næste uge om at godkende Kavanaugh som dommer i højesteret.

Christine Blasey Ford er blevet bedt om at vidne over for en senatskomité mandag om beskyldningen.

»Jeg tvivler ikke på, at hvis angrebet på dr. Ford var så slemt, som hun siger, så ville der øjeblikkelig være foretaget en anmeldes til de lokale politimyndigheder af enten hende selv eller hendes kære forældre«, skriver Trump på Twitter.

»Jeg beder hende om at komme med disse anmeldelser, så vi kan få datoer, tid og sted«, tilføjer han.

Kavanaugh nægter, at han kender noget som helst til sagen.

Christine Blasey Ford fortalte forrige weekend avisen Washington Post, at mens hun gik på high school, var hun som 15-årig med til en fest nær hovedstaden Washington.

På et tidspunkt, da hun skulle ud på et toilet, dukkede den dengang 17-årige Kavanaugh og en kammerat op - begge berusede - og trak hende ind på et soveværelse. Her skal han havde lagt sig oven på hende og forsøgt at flå tøjet af hende, mens han holdt hende for munden for at forhindre hende i at skrige.

Hun frygtede, at Kavanaugh med sit greb om hendes mund ville komme til at kvæle hende. Hun fortalte, at hun kort efter slap ud af soveværelset og flygtede fra huset.

Ford har modtaget dødstrusler efter sine anklager og har måttet gå i skjul. Hendes advokat sagde torsdag, at Ford under visse betingelser vil vidne i Senatet i næste uge.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden