Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningUSA har god grund til at være bekymret for, at Kina får en større rolle i Grønland, da det vil kunne styrke kinesernes muligheder rent militært.
Sådan lyder vurderingen fra Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor på Forsvarsakademiet.
»Amerikanerne er bekymrede for, at Kina kan få en indflydelse i Grønland, som de kan bruge til at presse USA ud.
»Derudover er de bange for, at kineserne kan bruge Grønland til at få en militær tilstedeværelse, der kan true det nordamerikanske kontinent«, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Politiken skriver, at USA direkte råder Danmark til at holde Kina ude af byggeriet af to lufthavne i henholdsvis Nuuk og Ilulissat.
Grønland udpegede tidligere i år det kinesiske selskab CCC til at kæmpe med fem andre udenlandske entreprenører om milliardopgaven.
Men ordren når næppe til Kina, vurderer Jon Rahbek-Clemmensen.
Den danske regering indgik i september en aftale med den grønlandske regering om lufthavnene.
Danmark vil betale 700 millioner kroner og låne 900 millioner kroner til byggeriet.
Detaljerne i aftalen er ikke kendte, men Jon Rahbek-Clemmensen vurderer, at der er mulighed for at udlade det kinesiske selskab fra byggeriet.
»Der vil sandsynligvis ligge i den aftale, at man kan blokere for en kinesisk entreprenør«.
»Det er den vigtigste årsag til, at Danmark kommer med den pose penge«, siger han.
Han påpeger, at Danmark ikke kan se bort fra USA's bekymring.
»Fra dansk side er Grønland et vigtigt kort i det dansk-amerikanske forhold. Hvis amerikanerne er bekymrede for kineserne, så er Danmark også. Man ønsker at holde sig på god fod med USA«, siger han.
Den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), ser modsat USA ikke et problem i, at kineserne står for selve byggeriet.
»Vores opfattelse er lidt mere nuanceret. Hvis det handler om, at de får kontrakten på at bygge landingsbanerne, har vi ikke de store kvababbelser«.
»Det er mere, hvis det handler om driften af det. Eller hvis vi kan se, at Grønland ikke ville kunne leve op til de økonomiske vilkår, der måtte være«, siger han til Politiken.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter