Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Løkke: Fælles bankunion kan bremse skattesnyd og hvidvask

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have Danmark med i EU's bankunion.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sagen om svindel med udbytteskat for 410 milliarder kroner i Europa kalder på, at Danmark går med i EU's bankunion.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Det er en griskhed af dimensioner, som vi vil forfølge, til sidste krone er betalt tilbage. At det er et europæisk problem, gør min harme endnu større«.

»Det er bagsiden af, at verden er blevet mindre, og svaret på det er bedre internationalt samarbejde. Den europæiske bankunion er en del af svaret«, siger han.

En række europæiske medier - heriblandt Politiken og DR - har torsdag afsløret, hvordan skattemyndighederne i mindst ni lande er blevet snydt for udbytteskat på aktier af storbanker og deres kunder.

Det har gennem flere år været kendt, at de danske skattemyndigheder er blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner.

De nyeste afsløringer viser, at Tyskland og Frankrig er blevet snydt for henholdsvis 237,2 milliarder kroner og 127 milliarder kroner.

Hvidvask kræver samarbejde

Lars Løkke Rasmussen nævner også sagen om hvidvask i Danske Bank som et argument for, at det er nødvendigt med et stærkere internationalt samarbejde.

»Hvis vi havde været medlem af bankunionen, ville samarbejdet mellem det danske og estiske finanstilsyn have været mere givet på forhånd. Jeg kan ikke påstå, at hvidvaskskandalen var blevet afdækket noget før«.

»Men sandsynligheden for, at der havde været bedre samarbejde mellem myndighederne i de to lande, havde været langt større«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danmark er endnu ikke medlem af EU's bankunion. En rapport skrevet af et ekspertudvalg skal danne grundlag for dansk beslutning om bankunionen.

Rapporten ventes at ligge på regeringens bord i 2019, hvorefter regeringen vil tage stilling til, om Danmark skal være med. Ifølge statsministeren vil det være i Danmarks interesse.

»Det, som jeg har set de seneste måneder, trækker i retning af, at Danmark bør deltage i bankunionen«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden