Trump aflyser møde med Putin og begrunder det med Ukraine

Lyt til artiklen

Præsident Donald Trump skriver i et tweet, at han aflyser sit møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det var planlagt til at finde sted på sidelinjen af et G20-topmøde i Argentina fredag og lørdag.

Trump begrunder det med, at Rusland tilbageholder tre ukrainske flådeskibe.

De tre ukrainske skibe blev opbragt søndag ud for halvøen Krim, og de 24 besætningsmedlemmer er anholdt.

Tweetet afsender han umiddelbart efter, at hans tidligere advokat, Michael Cohen, har erklæret sig skyldig over for en domstol i New York. Cohen indrømmer, at han har løjet over for Senatet om et Trump-projekt i Rusland.

Han fortæller, at for at dække over Trump, har han løjet om en plan om at opføre et Trump Tower i Moskva.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her