Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix
Internationalt

Trump aflyser Davos-tur på grund af amerikansk budgetkrise

Det Verdensøkonomiske Forum i Davos bliver uden præsident Donald Trump, der har travlt på hjemmefronten.

Internationalt

USA's præsident, Donald Trump, kommer ikke til at deltage i Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i Schweiz sidst i januar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Årsagen er den igangværende amerikanske budgetkrise, der har medført en delvis lukning af dele af USA's offentlige system.

Krisen er udløst af uenighed om finansieringen af en mur, som præsident Trump insisterer på at opføre ved USA's grænse til Mexico.

»På grund af Demokraternes stædighed vedrørende grænsesikkerheden og på grund af vigtigheden af landets sikkerhed aflyser jeg respektfuldt min meget vigtige tur til Davos, skriver præsidenten på Twitter.

Forummet i Davos samler en gang om året verdens magtfulde mennesker til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, krig og klimaændringer.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce