Viktor Orban (billedet)og Ungarn beskylder EU og kommissionsformand Jean-Claude Juncker for at bringe landets sikkerhed i fare.
Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix

Viktor Orban (billedet)og Ungarn beskylder EU og kommissionsformand Jean-Claude Juncker for at bringe landets sikkerhed i fare.

Internationalt

Ungarn angriber Juncker: EU bringer vores sikkerhed i fare

EU-Kommissionen kalder Ungarns angreb mod formand Jean Claude Juncker for "ren Monty Python".

Internationalt

I en ny kampagne går Ungarn til angreb på EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

På sin officielle Facebook-side lagde den ungarske regering mandag et billede op med Juncker med teksten:

»De vil svække medlemslandenes ret til grænsekontrol, og de vil lempe reglerne for migrant-visa. Alle har ret til at kende til forslagene, der i bund og grund bringer Ungarns sikkerhed i fare«, lyder det blandt andet.

Tirsdag har der været afholdt møde for EU's europaministre, og her var mandagens Facebook-billede oppe at vende.

Det fortæller Frans Timmermans, der er EU-Kommissionens første næstformand.

»Den her sag ville have været ironisk, hvis ikke det var, fordi det var så alvorligt. Det er jo ren Monty Python. De laver en anklage, som intet har med sandheden at gøre. Hvis man havde holdt øje med os, ville man vide, at vi har gjort meget for at styrke EU's grænser«.

»En ting er, at man i politik får tingene til at se lidt anderledes ud. Men det her er fra et helt andet univers. Der er ingen, der fortjener at blive behandlet på den måde af et medlemsland«, tordner Frans Timmermans.

På billedet fremgår også filantropen George Soros, der er en ungarsk-amerikansk milliardær. Han har længe været et mål for den højreorienterede premierminister Viktor Orbán og hans parti, Fidesz.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden