Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ronaldo Schemidt/Ritzau Scanpix
Foto: Ronaldo Schemidt/Ritzau Scanpix

» Vi lader os ikke kue af en afskyelig og vulgær kidnapning«, siger Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA truer Venezuela med meget hårde sanktioner

Anholdelse af den venezuelanske oppositionsleders toprådgiver får USA til at skærpe tonen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, siger, at anholdelsen af en central oppositionsfigur i Venezuela 'ikke vil forblive ubesvaret.'

» Vinduet lukker, siger John Bolton i en advarsel ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»De hårdeste sanktioner har Venezuela endnu ikke set«, siger han efter anholdelsen af stabschefen for Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó.

Stabschef Roberto Marrero blev tilbageholdt af venezuelanske sikkerhedsstyrker torsdag. Det sker på trods af skarpe advarsler fra USA.

Guaidó og Nationalforsamlingen, som er kontrolleret af oppositionen, har fordømt pågribelsen af Marrero.

Ud over USA har Canada og en gruppe af latinamerikanske nationer i skarpe vendinger fordømt anholdelsen. De kræver Marrero frigivet.

Guaidó skriver på Twitter, at soldater 'plantede to rifler og en granat hos Marrero som et påskud for anholdelsen'.

» Vi lader os ikke kue af en afskyelig og vulgær kidnapning«, siger Guaidó ved et pressemøde torsdag.

Guaidó rejste i slutningen af februar og frem til 4. marts rundt i en række sydamerikanske lande. Her var han ledsaget af Marrero.

Formålet var at samle støtte i deres kamp mod Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Maduro vandt en ny periode som præsident ved et valg i maj sidste år. Valget blev af mange rundt i verden opfattet som udemokratisk.

I januar trådte parlamentets formand, 35-årige Juan Guaidó, derfor frem og udråbte sig som midlertidig præsident.

Han er blevet anerkendt som fungerende præsident af blandt andet USA og flere EU-lande. Det gælder også Danmark.

Venezuelas militær er fortsat loyalt over for Maduro.

Den hårdt prøvede befolkning i Venezuela mangler fornødenheder som mad og medicin. Økonomien i landet er i frit fald. Omkring 2,3 millioner venezuelanere er flygtet siden 2015.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden