Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Red Barnet: Yemen er det værste sted i verden at være barn

Efter fire års krig gør Red Barnet status på Yemen: Sult og luftangreb truer millioner af børn på livet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mangel på mad, medicin og rent vand. Bomber, der rammer skoler, hospitaler og private hjem. Og ingen udsigt til foreløbig bedring.

En humanitær krise af dimensioner udspiller sig i Yemen, hvor især børnene lider under den krig, som Saudi-Arabien gennem fire år har ført an mod houthi-bevægelsen, som er en oprørsgruppe i Yemen.

Sådan lyder det fra Red Barnet, som har opgjort, hvor mange børn der er blevet dræbt eller såret under kampe i det fattige, arabiske land.

De seneste 12 måneder er mindst 226 børn blevet dræbt under luftangreb udført af den saudisk ledede koalition. 217 børn er blevet såret.

Tallet kan dog meget vel være højere, da ikke alle civile tab i Yemen bliver rapporteret til offentligheden.

»Det er den værste humanitære krise globalt. Det er uden tvivl det værste sted i verden at være barn lige nu«, fortæller Kristine Mærkedahl Jensen, der er katastrofechef i Red Barnet.

85 procent af befolkningen i Yemen har ifølge Red Barnet brug for nødhjælp eller en anden form for beskyttelse.

I en årrække har der været uroligheder i Yemen, og tirsdag den 26. marts er det fire år siden, at konflikten i Yemen eskalerede.

Tilbage i marts 2015 iværksatte en koalition anført af Saudi-Arabien luftangreb mod houthi-bevægelsen i landet.

Angrebene var en reaktion på, at houthi-oprørere havde fortrængt Yemens daværende præsident, Abdrabbuh Mansour Hadi, fra magten.

Præsident Hadi var anerkendt af det internationale samfund.

Han flygtede herefter til Saudi-Arabien og bad styret i nabolandet om hjælp. Foruden Saudi-Arabien gik blandt andre flere af de øvrige lande på Den Arabiske Halvø samt Jordan, Egypten og Marokko med i koalitionen mod houthi-bevægelsen.

Ifølge Red Barnet er der intet, der tyder på, at stridens parter forsøger at skåne civilbefolkningen.

»Bomberne rammer hjem, skoler og hospitaler - alle de områder, som man internationalt er blevet enige om at beskytte i krig og kampe. Civilbefolkningen i Yemen står for skud hver dag, og det er fuldstændig uacceptabelt«, siger Kristine Mærkedahl Jensen.

Kamphandlinger og bombeangreb udgør kun en del af truslen mod de yemenitiske familier og børn. Mangel på mad, medicin og rent vand er formentlig et lige så stort problem.

»Det er svært at skille det ene fra det andet, siger Kristine Mærkedahl Jensen og henviser til, at manglen på fornødenheder i høj grad hænger sammen med de igangværende kamphandlinger«.

»Da der er aktive kampe, og bomberne stadig falder i Yemen, er det svært at nå ud til borgerne med medicin og andre forsyninger«, siger hun.

Yemen er afhængigt af import fra udlandet, og under de seneste års borgerkrig har adgangen til landet være begrænset.

Antallet af dræbte under borgerkrigen angives at være omkring 10.000.

Over tre millioner mennesker er drevet på flugt, siden konflikten brød ud - heraf er halvdelen børn.

Ligesom Red Barnet har FN fastslået, at situationen i Yemen i dag udgør verdens største humanitære katastrofe.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden