Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Sudans afsatte præsident tiltalt for drab på aktivister

Sudans militære råd og oppositionsgrupper er nået til enighed om nye magtstrukturer for en overgangsfase.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sudans afsatte præsident Omar al-Bashir er blevet tiltalt for drab på demonstranter under uroligheder vendt mod hans regime. Det oplyser landets chefanklager mandag.

»Omar al-Bashir og andre anklages for at have opildnet til og deltaget i drab på demonstranter«, siger landets fungerende chefanklager, Al-Waleed Sayyed Ahmed, ifølge AFP.

Meddelelsen kom samtidig med, at Sudans militære råd og oppositionsgrupper meddelte, at de er nået til enighed om nye magtstrukturer for en overgangsfase i landet. Men det er endnu ikke fastlagt, hvor lang tid overgangen skal vare, lige som det er uklart, hvordan nye nationale overgangsråd skal sammensættes.

Spørgsmål om tidsfrister og andet vil blive afgjort ved møder tirsdag, siger en talsmand for det militære overgangsråd, general Shams El Din Kabbashi. En talsmand for oppositionens alliance, Taha Osman Ishaq, bekræfter, at disse spørgsmål skal afklares ved møder tirsdag.

Overflyttet til fængsel sidste måned

Sudans afsatte præsident, Omar al-Bashir, blev for en måned siden overflyttet til et fængsel i hovedstaden Khartoum. Han blev fjernet fra præsidentposten af Sudans militær den 11. april.

I sidste måned fandt efterforskere store summer gemt af vejen i kufferter i den afsatte præsidents hjem.

Det militærstyre, der nu leder landet, har tidligere sagt, at Bashir ikke umiddelbart vil blive overført til Haag, hvor Den Internationale Straffedomstol (ICC) vil stille ham til ansvar for krigsforbrydelser i Darfur-provinsen.

I stedet vil Bashir blive stillet for en domstol i hjemlandet, har det nye styre meddelt.

Demonstranter fortsætter med at lægge pres på militæret ved at gennemføre daglige demonstrationer. Mandag blokerede de centrale veje - blandt andet Nile Street.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden