Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
William Thomas Cain (arkiv)/Ritzau Scanpix
Foto: William Thomas Cain (arkiv)/Ritzau Scanpix

Det er her i Philadelphias havn, at det store kokainfund blev gjort.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikansk politi gør rekordfangst: 16 ton kokain beslaglagt

Politiet i Philadelphia fandt kokain i syv containere på skib, der skulle være sejlet til Europa.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet i byen Philadelphia på den amerikanske østkyst har beslaglagt 16 ton kokain til en værdi af over en milliard dollar (knap 6,7 milliarder kroner).

Det er en af de største beslaglægger af narko i USA's historie, skriver avisen Philadelphia Inquirer.

Kokainen blev fundet i syv containere om bord på et skib, som skulle sejle til Europa.

Forinden have skibet lagt til i Chile, Panama og Bahamas. Flere besætningsmedlemmer på skibet er anholdt og sigtet, oplyser den føderale anklagemyndighed.

»Dette er en af de største beslaglæggelser i USA's historie«, skriver den føderale anklager William McSwain på Twitter.

»Denne mængde af kokain kunne dræbe millioner - MILLIONER - af mennesker«, konstaterer han.

Skibet lå til kaj ved en havneterminal på Delaware-floden, da det blev stormet tidligere tirsdag.

Philadelphia Inquirer skriver, at der har været flere større beslaglæggelser af kokain i det nordøstlige USA. Men ikke nær i det omfang, som blev beslaglagt tirsdag.

I marts fik politiet i New York sin største fangst i et kvart århundrede, da det lykkedes at lægge hånd på kokain til en værdi af 77 millioner dollar.

Politiet var tirsdag aften dansk tid fortsat i gang med at ransage skibet med de syv containere.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden