Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Mullah Krekar blev mandag dømt til 12 års fængsel i en terrorsag i Italien.
Foto: Carina Johansen/Ritzau Scanpix

Mullah Krekar blev mandag dømt til 12 års fængsel i en terrorsag i Italien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mullah Krekar er fængslet i Norge efter italiensk terrordom

63-årige mullah Krekar er dømt i en italiensk terrorsag, hvor han var anklaget for at lede et terrornetværk.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den norske mullah Krekar er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i Norge. Det siger hans advokat, Brynjar Meling, til den norske tv-station TV2.

Mullah Krekar blev mandag dømt til 12 års fængsel i en terrorsag i Italien.

Han blev pågrebet i Norge i november 2015 i en koordineret aktion, der var iværksat af italiensk politi. Italienske myndigheder har anklaget den 63-årige mullah Krekar for at være leder af et terrornetværk ved navn Rawti Shax, der angiveligt har tilknytning til Islamisk Stat.

Politiet i Italien mener, at Krekar var leder for 16 andre kurdiske irakere og kosovoalbanere, som alle blev pågrebet under aktionen.

Det er for sin rolle i de netværk, at Krekar mandag blev idømt 12 års fængsel.

Det italienske justitsministerium har onsdag bekræftet, at det vil bede om at få ham udleveret. Det skriver norske NRK.

Nægter sig skyldig

Mullah Krekar nægter at have noget at gøre med både Italien og terrorhandlinger. Hans advokat understreger samtidig, at lydoptagelser fra Kongsvinger-fængslet i Norge er blevet brugt i den italienske sag.

» Jeg noterer mig, at retten mener, at det er Italiens ansvar at efterforske, tiltale og dømme en person for handlinger, som kan være sket i Kongsvinger-fængslet, mens han var i norsk varetægt og under norsk efterforskning«, siger advokaten Brynjar Meling efter onsdagens fængsling.

Han mener samtidig, at der ikke er grund til en varetægtsfængsling.

»Han er mødt op, hver gang PST (Politiets Sikkerhedstjeneste, red.) har ønsket at tale med ham. Han har ingen rejsepapirer, og han har et udseende, som er genkendeligt for alle«, siger Brynjar Meling til norsk TV2.

Mullah Krekar - hvis fulde navn er Najmuddin Faraj Ahmad - har anket varetægtsfængslingen. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Siden 2003 har mullah Krekar været opført på FN's terrorliste. Her er han udpeget som grundlægger af den islamistiske gruppe Ansar-al-Islam, der har haft kontakt med al-Qaeda og netværkets grundlægger, Osama bin Laden.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden