Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Fransk politi bruger vandkanoner mod G7-demonstration

Hundreder af demonstranter er stødt sammen med politi nær det sted i Sydfrankrig, hvor G7-lederne mødes.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fransk politi brugte vandkanoner og tåregas for at sprede en gruppe på omkring 400 demonstranter, der blokerede veje tæt ved kystbyen Biarritz, hvor G7-landenes ledere er samlet til topmøde lørdag.

Nogle få demonstranter var maskerede og kastede sten mod politiet, men resten af demonstrationen er fredelig, skriver nyhedsbureauet AP.

Det kortvarige sammenstød fandt sted nær en bro, som politiet har afspærret under topmødet.

Traditionen tro har der været flere demonstrationer mod G7-topmødet, hvor lederne af verdens syv største industrilande samles for at drøfte blandt andet handel, klima og andre emner.

Den første store demonstration gik over en bro, der forbinder Frankrig og Spanien. Her anslog politiet, at 9000 var mødt op, mens arrangørerne sagde 15.000. Demonstrationen foregik fredeligt.

Den spanske grænse ligger omkring 30 kilometer syd for Biarritz.

Omkring 13.200 politifolk og gendarmer er indsat for at sørge for sikkerheden ved Biarritz i det sydvestligste hjørne af Frankrig.

G7-topmødet varer hele weekenden og ventes at slutte mandag.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden