Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ryad Kramdi/Ritzau Scanpix
Foto: Ryad Kramdi/Ritzau Scanpix

Demonstranter er på gaden fredag den 13. december i hovedstaden Algier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demonstranter afviser Algeriets nye leder

Aktivister i Algier: Valget var svindel. Jeres valg angår os ikke, og Jeres præsident skal ikke regere os.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Algeriets nyvalgte præsident sagde fredag, at han vil række hånden ud til protestbevægelsen, som har rystet det nordafrikanske land siden februar. Men demonstranter, som fik væltet hans forgænger, gik atter på gaden og svor, at de ikke vil indstille deres protester.

Den 74-årige Abdelmadjid Tebboune førte valgkamp som en teknokrat, som mener at have bevist sin integritet ved at blive uvenner med magtfulde forretningsmænd, da han var premierminister i kun tre måneder i 2017 under landets veteranleder Abdelaziz Bouteflika.

Mange tusinder deltog i protester mod ham fredag i hovedstaden Algier.

»Valget var svindel. Jeres valg angår os ikke, og Jeres præsident skal ikke regere os«, råbte demonstranter.

Valget var svindel. Jeres valg angår os ikke, og Jeres præsident skal ikke regere os

»Tebboune er værre end Bouteflika. Han er kendt for at være en af tyvene«, sagde en 31-årig demonstrant, der arbejder som embedsmand.

Tebboune anslog en forsonlig tone over for protestbevægelsen Hirak og sagde, at alle skulle arbejde sammen om at opbygge et nyt Algeriet.

Den 74-årige tidligere premierminister fik lidt over 58 procent stemmerne i første valgrunde, hvorved det ikke var nødvendigt med en anden runde.

Seks ud af ti vælgere undlod at stemme

I alt fem kandidater var opstillet. De havde alle været med i den 82-årige Bouteflikas styre.

Den 82-årige Bouteflika gik af i april som følge af massedemonstrationer mod regimet. Det upopulære valg var arrangeret af militæret i et forsøg på at skabe stabilitet efter næsten 10 måneders uroligheder.

Valgdeltagelsen lå på knap 40 procent.

Det betyder, at seks ud af ti vælgere undlod at stemme. Det er det højeste antal, siden Algeriet opnåede uafhængighed fra Frankrig i 1962. Det siger valgkommissionens formand, Mohammed Sharafi.

Demonstranterne kræver, at ministre og embedsmænd fra Bouteflikas styre også skal skiftes ud.

Torsdag var titusinder af mennesker på gaden til nye protester på selve valgdagen.

Mange borgere kræver gennemgribende reformer. De betragter regeringen som uduelig, korrupt og ude af stand til at få landets økonomi på ret kurs og skabe arbejdspladser til især de unge.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden