0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Privatfoto/PRIVATFOTO
Foto: Privatfoto/PRIVATFOTO

I alt 36 irakere blev taget til fange under den dansk ledede Operation Green Desert i 2004. De blev overleveret til irakiske styrker, der mishandlede dem. Østre Landsret afgjorde i 2018, at en gruppe på 18 irakere, hver skal have 30.000 kr. i erstatning af den danske stat. Højesteret ventes at afgøre ankesagen i forsommeren 2021.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Gade er aldrig blevet afhørt om, at Danmark udleverede irakiske fanger til mishandling. Nu skal han vidne for Højesteret

Landsretten afgjorde i 2018, at Danmark var medansvarlig for mishandling af 18 irakere i lokale styrkers varetægt i 2004. Ved landsretten fik Forsvarsministeriets advokat forhindret, at den ansvarlige minister, Søren Gade, skulle afhøres. Men nu skal Gade vidne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For første gang skal en ansvarlig minister under vidneansvar fortælle, hvad regeringen i 2004 vidste om en vigtig del af danske soldaters håndtering af fanger i Irak.​​

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) skal forklare, hvad han vidste om en omdiskuteret militæroperation ved navn ’Green Desert’. Herunder om risikoen for, at tilfangetagne irakere kunne blive mishandlet af irakiske styrker.​​

Tidligere har Forsvarsministeriet afvist, at Søren Gade skulle vidne, med begrundelse om at det ikke kom sagen ved.

Venstrepolitikeren vil ikke selv at udtale sig om den nye rolle som centralt vidne i sagen om Danmarks krigsførelse i Irak.​​

Under den dansk ledede Operation Green Desert blev en gruppe irakiske bønder i 2004 taget til fange i det sydlige Irak og overleveret til irakiske styrker, hvor de blev mishandlet. I 2018 afgjorde Østre Landsret efter en årelang erstatningssag, at Forsvarsministeriet skulle betale 30.000 kroner til hver af de 18 irakere.​​

Retten mente, at irakerne var blevet mishandlet, og Danmark kendte til risikoen, men soldaterne blev ikke beordret til at prøve at forhindre mishandlingen. Retten mente dog ikke, at der var tale om tortur, eller at danske soldater havde deltaget i overgrebene.

Regeringen ankede omgående dommen til Højesteret. Den vil efter Forsvarsministeriets vurdering besværliggøre eller hindre dansk deltagelse i tilsvarende internationale operationer i fremtiden. I landsretten ville de irakiske sagsøgere have Søren Gade afhørt om sagen. Det lykkedes dog i flere omgange Forsvarsministerets advokat, Kammeradvokaten, at forhindre det. Men nu har regeringen og Forsvarsministeriet skiftet strategi og modsætter sig ikke længere, at Søren Gade skal vidne, når Højesteret skal tage stilling til, om irakerne skal have erstatning.

»Sagen står anderledes nu end i Østre Landsret«, forklarer Peter Biering fra Kammeradvokaten: »Når vi har bedt Søren Gade afgive forklaring i Højesteret, så er det, fordi landsretten i sin dom siger, at nogle af irakerne skal have en erstatning, fordi ministeriet vidste eller burde vide, at forholdene i Irak ikke var de bedste«.

Han mener, at kendskabet til forholdene i Irak ikke var et centralt tema under retssagen, og at dommen er baseret på »ret overfladisk viden«. Kammeradvokatens nye strategi er at flytte retsgrundlaget i sagen fra erstatningsret til folkeretten, som er mere uklar om en stats ansvar.

Irakere: Et stort fremskridt

Janus Fürst er advokat for irakerne, men henviser til juridisk rådgiver Christian Harlang, der som den eneste har mandat fra irakerne til at udtale sig om sagen. Harlang kan ikke selv føre sagen, da han ikke kan bruge sin bestalling, fordi han er under konkursbehandling.​​

Harlang er tilfreds med, at kammeradvokaten nu accepterer, at Søren Gade skal vidne: »Det er et stort fremskridt«.​​

Irakernes advokat vil blandt andet spørge Gade, der i dag sidder i EU-Parlamentet, om han som forsvarsminister fulgte operationerne i Irak, og hvorfor han ikke fik irakerne løsladt, da det viste sig, at de ikke udgjorde en fare for hverken danske eller irakiske styrker.​​

Annonce

Ud over Gade har Højesteret helt usædvanligt godkendt afhøring af 50-60 vidner. Biering forklarer, at det skyldes sagens principielle betydning, mens Harlang mener, at det skyldes svagheder ved behandlingen i landsretten. Sagen bliver også principiel af helt andre grunde.​​

I 2015 lukkede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Irak- og Afghanistankommissionen. Den skulle blandt andet have undersøgt Danmarks håndtering af over 500 irakere, der blev tilbageholdt under medvirken af danske styrker. Ligesom under Operation Green Desert risikerede fangerne mishandling samt i nogle tilfælde tortur og dødsstraf, når de blev overleveret til de irakiske styrker.​​

Den nuværende regering har ikke villet genoptage undersøgelsen af fangesagerne. Derfor er højesteretssagen eneste mulighed for en uvildig undersøgelse. Afhøringen af Gade bliver eneste gang, en ansvarlig minister under vidneansvar skal forklare den daværende regering og Forsvarets viden og handlinger.​​

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden