0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Nu har Italien flere corona-døde end Kina

Med 427 døde i det seneste døgn er det totale antal dødsofre for corona-pandemien større i Italien end i Kina.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Flavio Lo Scalzo/Ritzau Scanpix
Foto: Flavio Lo Scalzo/Ritzau Scanpix
Internationalt

Italien er nu det land i verden, der officielt har flest dødsfald på grund af coronavirus.

Med 427 nye dødsfald i det seneste døgn er der i alt flere døde i Italien end i Kina, der officielt har 3.245 døde som følge af pandemien.

Italien har nu i alt registreret 3.405 corona-dødsfald. Det viser de seneste tal offentliggjort af italienske myndigheder torsdag.

Udbruddet af coronavirussen blev opdaget i Kina kort før nytår. Siden har det bredt sig til resten af verden.

I Italien er særligt den nordlige del af landet hårdt ramt. Den italienske regering har for længst indført udgangsforbud over hele landet i et forsøg på at stoppe spredningen af virussen.

Alligevel er antallet af nye smittetilfælde ikke faldet i Italien. 41.035 mennesker er konstateret smittet. Det er en stigning på 14 procent i forhold til det foregående døgn.

Kina har næsten dobbelt så mange ifølge den officielle opgørelse fra de kinesiske myndigheder, nemlig 80.907.

2.500 er indlagt på intensivafdelig

Eksperter mener, at antallet af smittede i Italien er langt højere, end tallene viser. Det er nemlig især de patienter, der bliver sendt på et hospital, der bliver testet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 2.500 alvorligt syge patienter er indlagt på de italienske intensivafdelinger. Det er en stigning på omkring 250 mennesker i forhold til døgnet inden.

Lastbiler fra hæren kører i lange konvojer med kisterne med de afdøde, der skal videre til de italienske kirkegårde og krematorier.

I byen Bergamo i det nordlige Italien bliver begravelser holdt med 30 minutters mellemrum, skriver nyhedsbureauet AFP. Det sker for at undgå, at det begrænsede antal mennesker, der er en del af et begravelsesfølge, kommer til at smitte det næste hold af sørgende på kirkegården.

I et af nabolandene mod nord, Frankrig, er 108 mennesker i løbet af det seneste døgn døde efter at være blevet smittet med coronavirus. Det oplyser sundhedsmyndigheder torsdag aften ifølge Reuters.

Dermed er i alt 372 døde af sygdommen covid-19 i Frankrig. Onsdag lød tallet på 264.

Antallet af bekræftede smittetilfælde er steget til 10.995 i forhold til de 9134, der var konstateret smittet et døgn tidligere, meddeler Jérôme Salomon, der er direktør for den franske sundhedsstyrelse.

Det er en stigning på omkring 20 procent i løbet af et døgn.

Af de smittede er 1.122 mennesker alvorligt syge og har brug for respirator. Det er ligeledes en stigning på lidt over 20 procent i forhold til dagen inden.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter